Erfaringer fra Bedst på Nettet 2010
Som opfølgning på Bedst på Nettet 2010 har IT- og Telestyrelsen, i samarbejde med Rambøll Management, analyseret datamaterialet med henblik på at uddrage erfaringer i forhold til hvordan de højest scorende offentlige myndigheder arbejder med digitalisering og hvad der karakteriserer de højest scorende inden for de enkelte deltagerkategorier.
Resultaterne af analysen præsenteres nu i rapporten "Erfaringer fra Bedst på Nettet 2010 - hvad gør de højest scorende?"
Med denne publikation ønsker IT- og Telestyrelsen at dele erfaringerne fra Bedst på Nettet 2010 til inspiration for alle, der arbejder med offentlig digitalisering. Rapporten er udarbejdet på opfordring fra deltagere i Bedst på Nettet og ud fra en erkendelse af, at der stadig er mange gode erfaringer, der med fordel kan spredes.
Rapporten viser bl.a., at der er særligt tre områder, der kan ses som afgørende for en effektiv digitaliseringsindats med høj nytteværdi for brugerne:
- Brugerfeedback - forbedrer eksisterende services og skaber nye!
- Sæt slutbrugerens oplevelse i centrum - og skab bedre services!
- Topledelsesengagement - sikrer højere målopfyldelse!
Læs mere om dette og meget andet i "Erfaringer fra Bedst på Nettet 2010".


