Videre til indhold | Videre til menunavigation

Breadcrumbs
Du er her: Forside   Pressemeddelelser   Tidligere år   2004   20.000 brugere kvalitetsstempler offentlige hjemmesider
Handlinger tilknyttet webside

20.000 brugere kvalitetsstempler offentlige hjemmesider

Kvaliteten af det offentliges hjemmesider er generelt høj. (12.11.04)

Kvaliteten af det offentliges hjemmesider er generelt høj. Det mener 20.000 borgere, der har svaret på spørgsmål om bl.a. sprog, troværdighed og navigation på det offentliges hjemmesider i regi af Bedst på Nettet. Især biblioteker og kommuner, der typisk har tætte relationer til den enkelte borger, har fået positive vurderinger af deres brugere.

”Det er opmuntrende, at netop de offentlige institutioner, som borgerne ofte har kontakt med, ligger pænt i borgernes egne vurderinger. Dét er et godt udgangspunkt for at videreudvikle de digitale tilbud og forstærke den positive proces til gavn for både borgere, virksomheder og en mere effektiv forvaltning”, siger videnskabsminister Helge Sander.

Bibliotekerne har som de bedste en gennemsnitlig pointscore på 3,3 på en skala fra 1-4, efterfulgt af gymnasier og folkeskoler med en gennemsnitlig score på 3,2. Kommunerne følger lige i hælene med en gennemsnitlig score på 3,1. Kvaliteten af det offentliges hjemmesider synes i det hele taget høj med en gennemsnitlig score for alle deltagende institutioners hjemmesider på 3,2 i årets brugervurderinger.

I alt 20.000 borgere har deltaget i brugervurderingen af knap 500 offentlige hjemmesider. Borgerne har svaret på fem spørgsmål om blandt andet sprog og navigation, eksempelvis.: Er teksterne på hjemmesiden nemme at forstå? Virker hjemmesiden seriøs og troværdig? Er det let at få overblik over indholdet på hjemmesiden?

De knap 500 brugerundersøgelser er gennemført som led i Bedst på Nettets kvalitetstjek af det offentliges hjemmesider. Bedst på Nettet har på fjerde år vurderet og tildelt offentlige hjemmesider mellem en og fem netkroner.

12.11.04

Kontakt
Digitaliseringsstyrelsen:

E:bedstpaanettet@digst.dk

 

Information til deltagere
Korrekte kontaktoplysninger - hvordan?