Spørgsmål og Svar
Koster det noget at deltage i Bedst på Nettet?
Nej, deltagelse i Bedst på Nettet 2012 er gratis for alle institutioner, der er udtaget af Digitaliseringsstyrelsen.
Kan man købe sig adgang til deltagelse i Bedst på Nettet
Nej, man kan ikke købe sig adgang til Bedst på Nettet.
Kan vores institution framelde sig Bedst på Nettet?
Bedst på Nettet udfører screeninger af alle udtagne institutioners hjemmesider og det er ikke muligt at framelde sig screeningen. I kan undlade at gennemføre brugervurdering, men vil i så fald ikke deltage i netkronetildelingen. Erfaringer viser desuden, at netop deltagere på baggrund af brugernes vurderinger får data og viden af stor praktisk, strategisk og ledelsesmæssig værdi. Det vil desuden fremgå af resultatvisningen, at brugervurdering ikke er gennemført.
Hvorfor er deltagerkredsen i Bedst på Nettet smallere end tidligere?
I forlængelse af det nye koncept for Bedst på Nettet er deltagerkredsen i 2012 blevet indskrænket. Det nye koncept har fokus på de offentlige borger- og virksomhedsrettede digitale løsningers effekt og nytteværdi for borgere og samfund. I lyset af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi kan især institutioner med mange selvbetjeningsløsninger og en stor volumen af forvaltningsopgaver drage nytte af at deltage i Bedst på Nettet. Derfor har Bedst på Nettet valgt at fokusere på følgende tre deltagerkategorier:
-
Kommuner
-
Statslige myndigheder og Regioner: Ministerier, styrelser og direktorater samt de fem regioner
-
Portaler
-
Hvilken rolle spiller brugervurderingen i Bedst på Nettet?
Offentlige digitale services er til for borgerne og virksomhederne, og brugervurderingen er derfor en helt central del af Bedst på Nettet. Det primære formål med brugervurderingen er at sikre lydhørhed overfor brugernes vurderinger og behov.
Når brugervurderingen er implementeret, så vil brugerne af den pågældende hjemmeside blive mødt af en invitation til at deltage i brugerundersøgelsen.
Jeg har en god idé til forbedring af Bedst på Nettet, hvad gør jeg?
Hvis du har en god idé til forbedring af Bedst på Nettet, er du velkommen til at sende det til Bedst på Nettet-sekretariatet: bedstpaanettet@digst.dk. Mærk venligst mailen: ”God idé til Bedst på Nettet”.
Brugervurderingen – hvis vi som institutionen vælger at anvende vores eget spørgemodul, findes der så faste bestemmelser for, hvor mange ekstra spørgsmål, der må tilføjes?
Nej, der er ingen begrænsning fra Bedst på Nettets side på antal spørgsmål, når man anvender eget spørgeskemasystem. Der skal blot kunne afrapporteres på de obligatoriske spørgsmål i den fastlagte rækkefølge. Vi anbefaler dog, at man ikke betydeligt forlænger spørgeskemaet af hensyn til opnåelsen af det påkrævede antal svar. Erfaringsmæssigt vælger mange at springe fra, hvis spørgeskemaet opfattes som for langt.
Opdateret 01.07.12


